Siffes Planet
Et positivt liv med Parkinson - Kan man da det?
tirsdag den 4. august 2020
Manglende impulskontrol eller shop-amok
lørdag den 1. august 2020
Mine øjne er sunde - jeg kan bare ikke se.!
Jeg ser dobbelt, har tågensyn, smerter i øjnene, mine øjne løber i vand, masser af 'snask' hver morgen, kan ikke læse, kan ikke fokusere uden at bruge megen energi. Jeg har svært ved at bruge min tlf da jeg ikke kan læse hvad der står.
Jeg var til øjenlæge der for 2 år siden - akut, pga Parkinson, men hun havde dårlig tid til at undersøge mig, og jeg gik med den besked at jeg ikke fejlede noget.
mandag den 27. juli 2020
Det er ikke for at 'blære' mig...... 2
I nat igen natterend, inkontinens, smerter,... drukket 3-4 liter vand. Ringede til lægen, 50 min ventetid i tlf,og så kontakt til min dejlig læge.
. .
Nu begyndt på behandling . Mellemsten hentede og bragte fra apotek.
Hvor er jeg heldig.
Jeg har en kærlig familie, en forstående læge og gode venner som træder til når jeg har brug for det.
Tak for det.
Når man får sådan en infektion, rammer det ikke bare mig, men osse Mr. Parkinson
Han bliver gammel og affældig og kan slet ingen ting selv. Han er et rigtig pjok.
Når jeg skal rejse mig kan jeg ikke holde på vandet. Så jeg bliver lokket til at drikke mindre. Men det er jo netop en del af behandligngen - at få masser af væske. På vej til wc åbnes sluserne, Det skal jo så fjernes bagefter.
Man tilrådes også at drikke tranebærsaft. Men det er ikke sådan til at få fat i, lørdag nat.
Nu har jeg endelig fået sovet lidt, og venter - tæt og udmattet - på at medicinen virker.
Det er jo ganske godt jeg ikke har arbejde jeg skal op og passe i morgen, eller har et arbejde jeg skal møde på i morgen.
Så livet er alt andet lige blevet nemmere.
Det er ikke for at 'blære' mig. 1 ;-)
Det var i dag jeg skulle til Pelles dåb. Så selvfølgelig bruger jeg lørdaften og nat med en smertefuld blærebetændelse, som både gav smerter og hyppig natterend til toilettet. Så jeg drak 3½ liter vand . Nu skal jeg bare have fat på lægen i morgen.
Jeg klarede mig gennem hele barnedåben.
Så har jeg da prøvet det.
I 10 år har jeg ikke haft blærebetændelse.
lørdag den 25. juli 2020
Lidt om Parkinson...
fredag den 24. juli 2020
Med mine hænder.....
'Jamen du ER jo Farmor.'
'Det er ligemeget om glasset er halvt fuldt eller halvtomt. Bare der er et glas og der er noget i det.'
Jeg brugte lang tid på at forsøge holde fast i det jeg havde før diagnosen.
Den jeg var.
Det liv jeg forestillede mig jeg skulle leve.
Drømme , forestillinger, ønsker.
Det er ikke nemt at give slip på. Det er /var jo livslange drømme.
F.eks havde jeg en forestilling om hvordan jeg skulle være som Farmor. Alt det - jeg havde glædet mig til - jeg skulle gøre med børnebørnene.
Jeg skulle bage, male, lege, passe dem, og snakke med dem.
Tage i skoven, til stranden, samle pinde og sten.
Det kan jeg ikke.
Jeg kan ikke køre bil, måtte sælge den. Efter at have mødt vejskilte der åbenbart stod midt på den vej jeg kørte. Min gangdistance er ringe. Mit batteri holder ikke længe. Jeg er langsom. Jeg bliver nemt forvirret og mister overblikket.
Jeg kan ikke skære brød, smøre mad, overskue mere end een gryde af gangen.
Og meget andet.
Jeg blev ved med at holde fast i det billede jeg havde dannet af hvordan jeg ville være Farmor. Og min stræben efter det blev nederlag efter nederlag.
Jeg tror jeg emmede af offer.
Min familie var forstående, hjælpsomme, gjorde hvad de kunne for at sige jeg var god nok.
Men først den dag min svigerdatter sagde - en passant - Jamen du ER jo Farmor.
Gik det op for mig at ingen andre end mig selv havde det billede af Farmor som jeg så stædigt holdt fast i.
Ingen af børnebørnene så jo andet end det jeg gjorde.
Jeg begyndte at fokusere på det jeg kunne. Og det er en hel del mere end jeg troede.
I dag får jeg jævnligt besøg af børnebørnene. Vi holder skovtur på altanen. Maler skamler købt i genbrug, som Tøserne dekorerer. Vi spiller spil der er træning for mine cognitive udfordringer. Vi tegner sammen . F.eks

Lea laver krusseduler som jeg doodler .
Jeg kan have dem 2-3-4 timer. Det er max. Bagefter sover jeg. Og sover. Og sover. Men de 3-4 timer intens samvær giver mig glæde.
Nogle dage sidder jeg bare og strikker i min stol. Mens vi ser TV. Jeg elsker at se dyre Tv og det gør drengene osse. Især når der er hajer og krokodiller.
Tøserne ser Rosa fra Rouladegade. Det nyder jeg så også.

