Mine øjne er sunde - jeg kan bare ikke se.!

Jeg ser dobbelt, har tågensyn, smerter i øjnene, mine øjne løber i vand, masser af 'snask' hver morgen, kan ikke læse, kan ikke fokusere uden at bruge megen energi. Jeg har svært ved at bruge min tlf da jeg ikke kan læse hvad der står.

Jeg var til øjenlæge der for 2 år siden - akut, pga Parkinson,  men hun havde dårlig tid til at undersøge mig, og jeg gik med den besked at jeg ikke fejlede noget.

Men jeg havde jo stadig min problemer. 

Nu gik jeg så til en anden øjenlæge efter ca 1½ år. En noget anden stemning. 

Jeg blev undersøgt. Og fik så samme besked.

Jeg har SUNDE og RASKE øjne.

Det er pga Parkinson at mine muskler der styrede øjnene, ikke kunne/kan samarbejde. 

Jeg er ret rystet, den havde jeg ikke set komme.

Er der andre der kender det?

Måske har erfaring med hvad der kan gøres.?

Jeg er begyndt at dryppe øjne morgen og aften imod tørre slimhinder.

Kort sagt - mine øjne er sunde, jeg kan bare ikke se.

Sanser

Syn og Lugteforstyrelse

https://www.parkinsonsvic.org.au/parkinsons-and-you/smell-and-vision/?fbclid=IwAR0rvRz03WBgN8Xe8bgzFupSu_2uMoke_ZfRuuStryP98KQ3lnYs6N2w6Lw

Det er ikke for at 'blære' mig...... 2

I nat igen natterend, inkontinens, smerter,... drukket 3-4 liter vand. Ringede til lægen, 50 min ventetid i tlf,og så kontakt til min dejlig læge.
. .

Nu begyndt på behandling . Mellemsten hentede og bragte fra apotek.

Hvor er jeg heldig.
Jeg har en kærlig familie, en forstående læge og gode venner som træder til når jeg har brug for det.

Tak for det.

Når man får sådan en infektion, rammer det ikke bare mig, men osse Mr. Parkinson

Han bliver gammel og affældig og kan slet ingen ting selv. Han er et rigtig pjok.

Når jeg skal rejse mig kan jeg ikke holde på vandet. Så jeg bliver lokket til at drikke mindre. Men det er jo netop en del af behandligngen - at få masser af væske. På vej til wc åbnes sluserne, Det skal jo så fjernes bagefter. 

Man tilrådes også at drikke tranebærsaft. Men det er ikke sådan til at få fat i, lørdag nat.  

Nu har jeg endelig fået sovet lidt, og venter - tæt og udmattet - på at medicinen virker.

Det er jo ganske godt jeg ikke har arbejde jeg skal op og passe i morgen, eller har et arbejde jeg skal møde på i morgen. 

Så livet er alt andet lige blevet nemmere.

Lidt om Parkinson...

Parkinson er en neurologisk sygdom. 

Den rammer fortrinsvis personer omkring 65år og op. Men flere og flere yngre med børn rammes. Det vides ikke hvorfor , der er ingen kendt årsag til Parkinson.

Den er progressiv, det vil sige fremadskridende . For øjeblikket ingen helbredelse.

Men mulighed for at lindre sygptomer vha bl.a. medicin.

Medicin reguleres i samråd med neurologen.

Jeg /vi har svært ved at danne stoffet dopamin. Det dannes i begge sider af hjernen.

Som regel starter det i den ene side og giver symptomer i den modsatte kropshalvdel.

Dopamin er en neurotransmitter. Dvs det overfører signaler fra den ene nerveende til den anden. Når dopaminmængden falder får musklerne ikke signal til at trække sig sammen eller slappe af. Og det bliver besværligt at bevæge sig.

Når man tænker på hvor mange muskler man har, store som små så kan man hurtig indse hvor mange områder af kroppen der berøres. Vandladning, afføring, fordøjelse, syn, bevægeapparat,  finmotorik, holdning, mimik.......mm.

Medicinen er så enten dopamin eller dopaminlignende stof. Eller begge dele.

Dopamin gives som tabletter (i begyndelsen). Det har svært ved at komme ind i hjernen så dosering er individuel. Samtidig kan det ikke optages på fuld mave. Det konkurerer med protein så indtagelse er afhængig af måltider. Det kan være rigtig svært at finde den rette rytme. Jeg får dopamin 6x idøgnet. Og især den om natten volder mig besvær. Men får jeg ikke den har jeg svært ved at komme ud af sengen om morgenen.

Nu er der flere behandlingstilbud. 

En pumpe der pumper medicin ind i maven efter fastllagt skema. Det er muligt at klare selv hjemme.

Få en elektrode opereret ind i hjerne der stimulerer området med dopaminproducerende celler. Det lyder voldsomt men der er mange der er glade for det.

Der er ikke 2 parkinsonramte der er ens.

Derfor er det vigtigt at lytte til sig selv. Det mig der er syg, det er mig der skal leve med både virkning og bivirkning af behandlingen.

Det har for mig været en neurolog-surfing for at finde een jeg kunne samarbejde med. Det er vigtig at se den samme neurolog de 1-2 gange jeg kommer til kontrol. Først efter 8 år har jeg fundet een. De første mange år havde jeg en ny hvergang jeg kom. Vedkommende skulle så lige læse journalen først. og da jeg også har en psykiatrisk diagnose - PTSD - blev mine cognitive symptomer ofte tolket som psykiske. Og derfor ikke noget neurologen kunne gøre noget ved.

Foruden medicin, pumpe, elektrode som er i samarbejde med neurologen, så er der jo flere ting jeg kan gøre selv. 

Kost, mineraltilskud, væske, træning, netværk, viden, mm

Mere om det senere.

  

 Hvis du får en kantet sten i din ene sko

så vær glad det kun er een TÆNK hvis det var to.

En af de dage ---- ON eller OFF og FREEZE

Mon ikke mange kender til det at have en OFFday?

En dag hvor energien er helt i bund.

For Parkinsonramte er det en særdeles ubehagelig tilstand.Som er tusind gange en 'almindelig' OFFday.  Der er ikke altid en konkret årsag til man går OFF. Nogle gange skyldes det manglende medicindækning.

Sammen med FREEZE - som er en tilstand hvor kroppen er totalt låst. Det er helt umuligt at flytte sin fod, måske bevæger overkroppen sig stadig fremad og det resulterer i en regulær mavelanding. Eller hånden 'fryser' mens man tager mad fra fad og hænger midt mellem skål og tallerken. 

I dag har jeg sådan en dag. Jeg futter rundt, men holder mig ellers i ro. Det er dagen hvor jeg har besøg af mit husfaktotum. Hun er guld værd de 1½ time hun er her og får mit hjem til at ligne et hjem.

De  første 5 år med Parkinson kæmpede jeg imod.

Jeg forsøgte forskellig sport, kost, aktivering osv Men det var at planlægge nederlag efter nederlag. Jeg plagedes af dårlig samvittighed og tilbragte meget af min tid i sengen under dynen.

Det handler om at acceptere sin tilstand. 

Parkinson er et vilkår jeg ikke umiddelbart kan ændre. Jeg kan acceptere at det er sådan det er for mig. Og så kan jeg så fokusere på at gøre ting der gør mig glad.

Jeg hader motion, fordi jeg ikke KAN og det er møgbesværligt at arrangere. 

Da jeg samtidig havde fået social fobi med angst for at møde nye , eller større grupper, kom jeg ikke afsted. Jeg har forsøgt med hjemme motion , og det fungerer bedst - men sjældent.