En dag hvor energien er helt i bund.
For Parkinsonramte er det en særdeles ubehagelig tilstand.Som er tusind gange en 'almindelig' OFFday. Der er ikke altid en konkret årsag til man går OFF. Nogle gange skyldes det manglende medicindækning.
Sammen med FREEZE - som er en tilstand hvor kroppen er totalt låst. Det er helt umuligt at flytte sin fod, måske bevæger overkroppen sig stadig fremad og det resulterer i en regulær mavelanding. Eller hånden 'fryser' mens man tager mad fra fad og hænger midt mellem skål og tallerken.
I dag har jeg sådan en dag. Jeg futter rundt, men holder mig ellers i ro. Det er dagen hvor jeg har besøg af mit husfaktotum. Hun er guld værd de 1½ time hun er her og får mit hjem til at ligne et hjem.
De første 5 år med Parkinson kæmpede jeg imod.
Jeg forsøgte forskellig sport, kost, aktivering osv Men det var at planlægge nederlag efter nederlag. Jeg plagedes af dårlig samvittighed og tilbragte meget af min tid i sengen under dynen.
Det handler om at acceptere sin tilstand.
Parkinson er et vilkår jeg ikke umiddelbart kan ændre. Jeg kan acceptere at det er sådan det er for mig. Og så kan jeg så fokusere på at gøre ting der gør mig glad.
Jeg hader motion, fordi jeg ikke KAN og det er møgbesværligt at arrangere.
Da jeg samtidig havde fået social fobi med angst for at møde nye , eller større grupper, kom jeg ikke afsted. Jeg har forsøgt med hjemme motion , og det fungerer bedst - men sjældent.
